18 Dec, 2014
Text Size

Tanker om Himm og Hippes didaktiske relationsmodel
Hiim og Hippe’s didaktiske relationsmodel giver et bud på, hvordan den optimale undervisningssituation opnås. Med det skal forstås, at de med modellen har skabt en særdeles god referenceramme for underviseren til anvendelse i forbindelse med planlægning, og ikke mindst til refleksion.

Hvis en underviser har indarbejdet de begreber, som modellen indeholder, og dermed bruger dem dagligt, er der et godt grundlag for en god undervisning.

Modellen er med andre ord en stor hjælp til refleksion af praksis, da den tager udgangspunkt i et bredt didaktiksyn – det vil sige, at den tager højde for mange faktorer i forbindelse med planlægning og gennemførelse af undervisning. Men hvad er den optimale situation? Optimum må være den situation hvor alle deltagere bliver tilgodeset og får indfriet deres individuelle behov og ønsker, indenfor de givne rammer. Uanset hvad, så er der er en virkelighed, og i denne er der begrænsninger. Hvis udgangspunktet i modellen – relationerne – skal holdes, er det vigtigt, at værktøjet bliver anvendt rigtigt. Det skal ses i lyset af, at tingene skal ses i en sammenhæng og ikke enkeltvis. Det er væsentligt for underviseren at vide, hvilke læringsforudsætninger der skal arbejdes under, hvis man skal møde sine elever, der hvor de er og ikke omvendt. Man skal have godt kendskab til de rammer/rammefaktorer der danner grundlaget for uddannelsen. Den der ikke gør det ser ofte begrænsninger, i stedet for muligheder i rammerne. Mål og indhold skal stå klart for alle parter, ellers bliver det svært at opnå det forventede – ideal situationen betinger, at eleverne har medindflydelse på både målsætning og indhold. Det er dog væsentligt at holde for øje, at underviseren besidder kompetencen. Hvor det er muligt, skal eleverne have medindflydelse på læreprocessen, både for at opnå et større medansvar og en personlig udvikling, men ikke mindst for at imødekomme elevens behov og ønske om læring. Evalueringen skal foretages løbende, for på den måde at kunne tilpasse forløbet, så det nærmer sig det optimale. Det er vigtigt ikke at, betragte modellen som værende statisk – men nærmere se på den som en proces, der er i konstant udvikling

Om Helhedsmodellen

Den didaktiske relationsmodel også kaldet Helhedsmodellen – er en model for didaktisk relationstænkning, som Hiim og Hippe beskriver, og som Bjørndal og Lieberg har udviklet, den er tænkt som et analyseværktøj, der kan anvendes i forbindelse med de didaktiske overvejelser, man bør gøre sig, når der tilrettelægges et undervisningsforløb. Den er ment som en referenceramme, der skal hjælpe den enkelte underviser til, at ”komme hele vejen rundt” med sine didaktiske overvejelser. Det værende sig, både når der arbejdes med undervisningsplanlægning, projekt udarbejdelse, planlægning af moduler, kurser mv.

Modellen består af 6 hovedpunkter

  1. Læringsforudsætninger
  2. Rammefaktorer
  3. Mål
  4. Indhold
  5. Læreprocessen
  6. Evaluering

Det, der er det essentielle i modellen, er netop relationer. Med det menes, at man ikke kan ændre et sted, uden det får indflydelse på et andet sted i modellen. Et eksempel kan være, at elevernes forudsætninger er ringere eller bedre end forventet. Hvis dette er tilfældet må målene for den enkelte elev op- eller nedjusteres, så der ikke er opstillet mål, der er helt urealistiske. Det kunne også være, at rammefaktorerne eksempelvis en bevilling til edb blev fjernet på grund af nedskæringer – ja, så må der måske indtænkes andre lærepro-cesser. Det, der altså er vigtigt at have for øje, er, at du ikke kan ændre noget, uden det går ud over noget andet – da det hele hænger uadskilleligt sammen – har stærke relationer, og det er netop det, pilene i modellen illustrerer. Det var de overordnede tanker bag den didaktiske relationsmodel. I de følgende afsnit vil behandles de enkelte punkter særskilt og redegør for de didaktiske overvejelser og relationer.

Læringsforudsætninger

Definition: De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning.

Det betyder altså, at man her skal, for så vidt det er muligt, prøve at klarlægge de forudsætninger, som den enkelte elev har, i stedet for at beskrive, hvilke forudsætninger de burde være i besiddelse af – og det er ikke en uvæsentlig forskel. Denne klarlæggelse af den enkeltes forudsætninger er også nødvendig, hvis der skal anvendes undervisnings-differentiering.

Rammefaktorer

Definition:Rammefaktorer er forhold som kan fremme eller hæmme undervisning og læring på mange forskellige måder.

Rammefaktorer kan både være formelle og uformelle. Formelle i kraft af de regler, bekendtgørelser o. lign., der skal arbejdes efter. Uformelle grundet den opfattelse de enkelte undervisere har af metoder, egne grænser, traditioner etc. Det vigtigste er at underviseren er bevidst om egne begrænsninger – at man selv er en rammefaktor!

Mål

Definition: Målene siger noget om hensigten med uddannelsen/undervisningen. Når der udarbejdes målsætninger er det vigtigt, at man får dem lavet operationelle.

Det vil sige, at det er noget man kan arbejde efter. I forbindelse med en undervisningssituation, er det også vigtigt alt alle parter, elever og underviser er bekendte med målsætningen. Samtidig er det en fordel at lade eleverne have medindflydelse på, hvordan målene nås. Det skaber en større ansvarlighed hos den enkelte elev, da de selv er medbestemmende for, i hvilken retning de skal bevæge sig for at nå de opstillede mål. Bekendtgørelse, vejledning og undervisningsplan for ferskvareassistentuddannelsen beskriver de enkelte mål for uddannelsen.

Indhold

Definition: Indholdet udtrykker hvad undervisningen drejer sig om. Der er her tale om, hvad der rent fagligt skal indgå i uddannelsen.

Med andre ord kan man sige, at indholdet er en beskrivelse af vejen til målet. Der skal være en klar sammenhæng mellem mål og indhold, ellers kan det simpelthen ikke fungere, og det vil give uindfriede forventninger blandt eleverne og dermed utilfredshed. Dermed ikke sagt, at det kun er mål og indhold der hænger sammen, men her er endnu et godt eksempel på vigtigheden af relationerne i modellen. Overordnet omkring indholdet er der at sige, at målene er givet på forhånd, men indholdsvejen til målene kan tilrettelægges efter relationerne, der er aktuelle.

Læreprocessen

Definition: Læreprocessen henviser til hvordan læringen skal foregå. Læreprocessen skal med andre ord omhandle overvejelser/begrundelser for valg af metodikker, samt hvem der skal have indflydelse herpå.

Skal vi sigte efter de demokratiske værdier og sørge for, at kursisterne får medindflydelse? Skal underviseren bestemme? Læreprocessen bør afspejle virkeligheden. Det vil sige, at eleven på skolen bliver rustet, både personligt og fagligt, til at kunne begå sig udenfor. Med det menes, at i et demokratisk samfund – bør den demokratiske proces være synliggjort på uddannelsesinstitutionerne, f.eks. i form af medindflydelse på netop læreprocessen.

Evaluering

Definition: Evaluering af undervisningen. Vurdering og evaluering er to sider af samme sag. Begge ord udtrykker noget omkring, at skulle give en bedømmelse af noget – i dette tilfælde et undervisningsforløb. Det, der skal tages stilling til er: ”Hvem skal evaluere? Hvad skal evalueres? Hvordan skal evalueres?”

Typisk evalueres udfra elevernes opnåede resultater – karakterer.

Anvender man den didaktiske relationsmodel som vurderingsmodel, bliver vurderingen imidlertid noget mere omfattende og meget mere nuanceret: ”Den didaktiske relationstænkning indebærer en bredere didaktisk opfattelse og et tilsvarende bredere vurderingsbegreb…” Det vil altså sige, at man skal igennem alle de didaktiske overvejelser der er gjort og vurdere dem, og finde ud af hvor det eventuelt ikke er godt nok.

Det er her særligt væsentligt at bemærke, at ændrer man et sted – så får det som tidligere nævnt indflydelse andre steder i modellen jævnfør den didaktiske helhedsmodel. Ifølge den didaktiske relationsmodel, skal vi i evalueringen være opmærksomme på, at relationerne er forskellige fra hold til hold. Læringsforudsætningerne kan være forskellige fra hold til hold Rammefaktorerne kan være forskellige Målene er ens Indholdet er ens Læreprocessen kan være vidt forskellig afhængig af læringsforudsætninger og undervisere.

Download PD opgaver